I Norge kaldes den offentlige socialsikring for "folketrygden".
I Norge dækker den offentlige socialsikring en stor del af lægebehandlingen, samt sygedagpenge og dagpenge ved ledighed. En fuldstændig oversigt over socialsikringens ydelser og vilkårene for dem findes på (Nav).
Medlemskab af de offentlige socialsikring (folketrygden)
Som hovedregel er alle personer, som er bosatte i Norge medlemmer af den offentlige socialsikring. For at have ret til ydelser ifølge folketrygdloven, er det et krav, at man er medlem af den offentlige socialsikring.
Selv om du ikke bor i Norge kan du alligevel være medlem af den offentlige socialsikring hvis du:
Der findes nogle undtagelser fra disse generelle bestemmelser, og du kan læse om dem på NAV's hjemmeside (Nav).
Betaling af afgift til socialsikringen (trygdeafgift)
Alle som arbejder i Norge er forpligtede til at betale en afgift på 7,8 % af lønnen og anden godtgørelse for arbejde og opgaver, som er udført i eller uden for tjeneste, til den offentlige socialsikring. Afgiften indbetales sammen med skatten.
Egen læge, sygehus, egenbetaling og frikort:
Egen læge
Når du er medlem af den offentlige socialsikring (folketrygden) og er folkeregistreret i en norsk kommune har du ret til at have en praktiserende læge, som din egen læge. Dette kaldes i Norge for fastlegeordningen (Nav) og det er frivilligt om man ønsker at være med i ordningen eller ej.
Sygehus
Sygehusene i Norge administreres af staten. Patienterne kan selv vælge, hvilket sygehus de ønsker at blive behandlet på. Dette kaldes for Fritt sykehusvalg Norge (Fritt Sykehusvalg ) .
Egenandel og frikort
Som medlem af den offentlige socialsikring (folketrygden) betaler man kun en bestemt del af udgifterne i forbindelse med lægebehandling. I Norge kaldes dette for en egenandel. Hvis udgifterne til denne overskrider en bestemt øvre grænse, får patienten et frikort. Når man har et frikort, bliver al yderlige lægebehandling gratis i det pågældende kalenderår. Se NAV's hjemmeside (Nav.no) for mere information om satserne for egenandel og frikort.
Hvornår har man ret til gratis medicinsk behandling i Norge?
Hvis man bliver indlagt på et sygehus og er medlem af den offentlige socialsikring (folketrygden), betaler man ikke for behandling, medicin eller sygehusophold. Gravide betaler ikke for undersøgelser under graviditeten. Børn under 12 år betaler ikke for medicinsk behandling. Børn under 18 år betaler heller ikke for psykologisk behandling. Børn under 16 år kan lægge deres egenandel til en af forældrenes egenandele. Hvis egenandelenes samlede beløb overskrider et bestemt beløb, har både barnet og forælderen ret til gratis behandling, hvilket medfører at de får et såkaldt frikort. Se NAV's hjemmeside (Nav) for mere information om egenandele og frikort.
Tandlægebehandling
Fylkeskommunen har ansvaret for den offentlige tandpleje. Dette tilbud giver gratis tandlægebehandling eller tandlægebehandling med rabat og omfatter børn og unge til og med det fyldte 20. år, psykisk udviklingshæmmede og grupper af ældre, langtidssyge og invalide. I nogle fylker findes der også tilbud til udvalgte grupper, f.eks. psykiatripatienter. Den lokale fylkeskommune kan give mere information om dækningen i de enkelte tilfælde. Klikk her for liste over fylkeskommunene i Norge (Norge.no).
Den offentlige tandpleje kan også give behandling til voksne som ikke tilhører nogen udvalgt gruppe. Disse betaler i så fald selv for behandlingen.
Sygedagpenge til arbejdstagere
Sygedagpenge skal kompensere for den manglende indtægt for erhvervsaktive medlemmer af den offentlige socialsikring (folketrygden), som er ude af stand til at arbejde på grund af sygdom eller ulykke.
Hvem kan få sygedagpenge:
-
Du skal være uarbejdsdygtig på grund af en funktionsnedsættelse som uvilkårligt skyldes egen sygdom eller ulykke.
-
Du skal have været i arbejde i mindst fire uger for du blev uarbejdsdygtig.
-
Hvis du ikke har arbejdet i Norge i mindst fire uger, men har arbejdet i et andet EØS-land, kan denne periode lægges til den periode, hvor du har arbejdet i Norge og dermed alligevel danne grundlag for udbetaling af sygedagpenge. For at få perioden fra et andet EØS-land medtaget i forbindelse med krav om udbetaling af sygedagpenge, skal man fremvise attest E 104, som en bekræftelse af denne periode, for de sociale myndigheder. Du mister den pensionsgivende indtægt som følge af at være uarbejdsdygtig.
-
Du mister den pensionsgivende indtægt som følge af at være uarbejdsdygtig. Det er et krav, at indtægtsgrundlaget for sygedagpenge udgør mindst 50 % af grundbeløbet. Denne indtægtsgrænse gælder ikke for sygedagpenge i arbejdsgiverperioden.
Uarbejdsdygtigheden kan dokumenteres med egenmelding (lønmodtagerens egen vurdering af sygefraværets omfang) eller en lægeerklæring. Se NAV's hjemmeside (Nav.no) for mere information om, hvornår man kan foretage egenmelding og hvornår man skal foretage sygemelding.
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende og freelancere
Hvem kan få sygedagpenge:
-
Du skal være uarbejdsdygtig på grund af en funktionsnedsættelse som uvilkårligt skyldes egen sygdom eller ulykke
-
Du skal have været i arbejde i mindst fire uger umiddelbart inden du blev uarbejdsdygtig
Du skal miste den pensionsgivende indtægt på grund af uarbejdsdygtigheden. Det er et vilkår, at indtægtsgrundlaget for sygedagpenge udgør mindst 50 % af grundbeløbet.
Dokumentation af uarbejdsdygtigheden
Uarbejdsdygtigheden skal være dokumenteret med en lægeerklæring.
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende og freelancere udbetales ikke de første 16 dage regnet fra den dag uarbejdsdygtigheden opstod. Ventetiden på 16 dage begyndes først fra det tidspunkt, hvor du opsøger læge eller når de sociale sikringsmyndigheder (trygdekontoret) får en meddelelse om uarbejdsdygtigheden.
Se (Nav.no) for mere information om sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende og freelancere. For at have ret til sygedagpenge skal du så tidligt som muligt forsøge at komme i gang med arbejdsrelaterede aktiviteter.
Sygedagpenge ved ophold i udlandet
Som udgangspunkt har man ikke ret til sygedagpenge, mens man opholder sig uden for Norge. Først skal man undersøge, om man bibeholder sit medlemskab af den offentlige socialsikring (folketrygden).
I nogle situationer kan man have ret til at få sygedagpenge ved ophold i udlandet. En EØS-borger som arbejder og er medlem af den offentlige socialsikring (folketrygden) i Norge, men er bosat i et andet EØS-land eller et land i Norden, har ret til sygedagpenge fra Norge udbetalt i bopælslandet, såfremt vedkommende bliver syg under sit ophold der. En dansk statsborger som arbejder i Norge (uden at være flyttet til Norge), vil således have ret til at få udbetalt sygedagpenge fra den offentlige socialsikring i Danmark, hvis vedkommende bliver syg under sit ophold der, og hvis vedkommende vil blive der under sygemeldingen.
Hvis man er indlagt for de norske myndigheders regning eller dækket ifølge en sikringsaftale (trygdeaftale), kan man også få sygedagpenge udbetalt i udlandet.
Man kan også søge NAV om at kunne rejse til udlandet i sygedagpengeperioden. NAV vil almindeligvis kræve, at udlandsopholdet ikke vil forværre ens tilstand, forlænge uarbejdsdygtigheden eller hindre undersøgelser og opfølgning.
Sygedagpenge ved flytning til udlandet
Personer som er bosat i Norge og som er medlemmer af den offentlige socialsikring (folketrygden), kan søge om tilladelse til at få udbetalt sygedagpenge ved flytning til et andet EØS-land. I Norge indleveres ansøgningen til den sociale sikringsmyndighed (det lokale trygdekontor), og ansøgningen behandles af NAV Udland. Der er ikke udarbejdet nogen blanket til dette formål. Sygedagpenge udbetales af "Folketrygdkontoret for utenlandssaker". Tilflytningslandet skal gøres opmærksom på, at vedkommende modtager ydelser fra folketrygden.
Fandt du ikke hvad du søgte?
Sidst opdateret 25.08.2009