Sprog/Språk/Tungumál/Kieli
    Norge
    Her kan du finde information som er aktuel hvis du skal flytte til, arbejde eller studere i Norge

    Bolig

    Boligformerne i Norge kan inddeles i tre hovedgrupper: 


    Leje af bolig

    Det findes en række forskellige lejeforhold, f.eks. leje af egen bolig, lejlighed i ejendom (leiegård), bofællesskab, værelse i privatbolig eller studieboliger og tjenesteboliger. I nogle tilfælde er det også muligt at fremleje, således at man lejer af en, som selv har lejekontrakt til boligen. Der kræves ofte et depositum ved leje af bolig, og det anbefales at lejeforholdet gøres officielt med en lejekontrakt. Hvis der ikke er lavet andre skriftlige eller mundtlige aftaler, er der normalt et gensidigt opsigelsesvarsel på 1 måned.  

    Leje og medejerskab af boligen

    Denne ordning findes i andelsboligselskaber (borettslag) og boligaktieselskaber. Lejeren er samtidig medejer af boligen via en andel eller en aktie.   

    Eje af boligen

    Man kan også eje boligen selv, og det kaldes at være "selveier" i Norge. Det er mest almindeligt at man ejer sin egen enebolig, men man kan også eje en lejlighed i et rækkehus, en to-personers bolig eller en ejendom (bygård). 


    At finde bolig

    • Man kan finde boligannoncer i de store aviser og på internettet (Finn.no).
    • Man kan kontakte en ejendomsmægler eller en advokat, som beskæftiger sig med boligformidling. Disse formidler blandt andet salg af fast ejendom.  
    • Man kan normalt finde et sommerhus eller en hytte via annoncer i aviserne, på internettet eller ved at kontakte en ejendomsmægler. 
    • Man kan kontakte den lokale boligforening (boligbyggelaget). Ved at melde sig ind i boligforeningen, kommer man på en venteliste. (For Oslo og omegn hedder boligforeningen OBOS, (Obos.no)  
    • Man kan kontakte kommunen. I en del kommuner er der for få boliger, og der er lang ventetid på at få en bolig. I sådanne situationer kan kommunen kun hjælpe dem, som har størst behov.    
    • Studenter kan kontakte studenterforeningen (studentsamskipnaden) på uddannelsesstedet for at søge om en studenterbolig.  

    Udenlandske statsborgere og personer bosat i udlandet kan normalt frit købe bolig eller ejendom i Norge. Man skal dog være opmærksom på, at der findes visse krav om bopælspligt i andelsboligforeninger. "Konsesjonsloven" indeholder desuden regler om bopælspligt på visse ejendomme. 

    Mere information om boliger i Norge, bopælspligt og  "konsesjonsloven" kan findes på (Norge.no) under ”Bolig og eiendom”.


    De mest almindelige finansieringsformer ved køb af bolig 

    Den norske husbank (Husbanken.no) tilbyder startlån og grundlån til boliger som opfylder bestemte kriterier. De fleste store banker tilbyder for det meste følgende lånetyper:

    • Boliglån med fast rente. 
    • Boliglån med variabel rente. 
    • Boliglån med renteloft. 
    • Afdragsfrie lån. 
    • Lån til førstegangskøbere. 

    Links til nogle af de største norske banker: (Dnbnor.no), (Handelsbanken.no), (Nordea.no), (Skandiabanken.no), (Storebrand.no).

     

    Læs mere om bevilling af lån og norske banker i afsnittet "At åbne en bankkonto".

     


     
    Fandt du ikke hvad du søgte?
    Sidst opdateret 24.09.2008


    Udgiver:
    Ved Stranden 18 1061 København K
    Tel:
    +45 33 96 02 00
    E-mail: