Nordiske statsborgere
Nordiske statsborgere har ret til at bo og opholde sig i Norge uden at søge om opholdstilladelse.
Andre EØS-/EFTA-borgere
Andre EØS-/EFTA-borgere kan frit rejse ind i landet, og de kan begynde at arbejde med det samme. Hvis du skal opholde dig i landet længere end tre måneder, skal du registrere dig i løbet af de første tre måneder.
Arbejdssøgende kan lede efter arbejde i Norge i seks måneder. EØS-/EFTA-borgere skal med andre ord registreres i Norge hvis de ønsker at være i landet i en længere sammenhængende periode.
Arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien
Der gælder såkaldte overgangsregler for arbejdstagere fra Bulgarien og Rumænien - de skal søge om opholdstilladelse. Hvis de har indleveret en komplet ansøgning, kan de arbejde mes ansøgeningen bliver behandlet.
Overgangsreglerne gælder kun arbejdstagere. Hvis en bulgarsk eller rumænsk statsborger ønsker at opholde sig i Norge med et andet formål end arbejde, gælder samme regler som for andre EU-/EØS-/EFTA-borgere i samme situation.
Nærmere oplysninger findes på Utlendingedirektoratets netsted,
www.udi.no.
Fandt du ikke hvad du søgte?
Sidst opdateret 12.01.2010